En nødradio er den eneste radio, der virker, når alt andet ikke gør. Den kører på håndsving,
solceller eller batterier, og den kan tage FM — og de bedre modeller også DAB+. Efter at
Beredskabsstyrelsen har anbefalet danske husstande at kunne klare sig selv i tre døgn, er
det gået op for mange, at der ikke er en eneste radio i huset, som ikke skal i en stikkontakt.
Hvorfor radio, når man har en telefon?
Fordi mobilnettet er det første, der falder. Sendemasterne har nødstrøm i timer, ikke i
døgn, og selv med strøm bliver nettet overbelastet, når alle ringer på én gang.
Radioudsendelser går den anden vej: én sender, uendeligt mange modtagere. Systemet bliver
ikke langsommere, fordi flere lytter. Det er derfor, myndighederne stadig bruger radio til at
nå befolkningen, og det er derfor, DR har pligt til at kunne sende beredskabsmeddelelser.
De tre strømkilder
Håndsving. Den mest driftssikre, fordi den ikke afhænger af noget udefra.
Et minuts sving giver typisk 10-20 minutters lytning ved moderat lydstyrke. Det lyder af lidt,
og det er det også — men det er nok til at høre en nyhedsudsendelse igennem.
Kig efter, hvor tungt svinget går. En billig model med et lille tandhjul kræver hurtig og
anstrengende sving; en ordentlig går roligt rundt.
Solceller. Praktisk om sommeren og næsten ubrugelig i december, hvor en
dansk vinterdag giver få timers svagt lys. Panelet på en håndradio er sjældent større end et
kreditkort, og det oplader langsomt. Betragt det som et supplement, ikke som en løsning.
Batterier. Almindelige AA- eller AAA-batterier er stadig den mest
praktiske hverdagsløsning. Fordelen er, at radioen virker med det samme. Ulempen er, at
batterier aflades, mens de ligger — også ubrugte. Skift dem én gang om året, og gør det på en
dato, du husker.
De bedste modeller har alle tre plus USB-opladning.
DAB+ eller kun FM?
Det er det mest oversete spørgsmål ved køb af nødradio. Mange billige modeller tager kun FM.
FM sender fortsat i Danmark, og en ren FM-radio er derfor ikke ubrugelig. Men flere og
flere kanaler findes kun digitalt, og en radio, der både tager FM og
DAB+, er den eneste, der dækker begge dele. Se også vores
gennemgang af, hvad forskellen består i under hvad er DAB.
Vær opmærksom på, at DAB+ bruger mere strøm end FM. På en radio, du skal svinge op i hånden,
er det en reel forskel: forvent op mod dobbelt så meget sving for den samme lyttetid.
Det, der gør en nødradio brugbar i praksis
- Lommelygte. Næsten alle har en. De fleste er svage, men det er nok til at
finde rundt. - USB-udgang. Så radioen kan lade en telefon op. Regn med, at det kræver
mange minutters sving for få procent — men de procenter kan være dem, der tæller. - Teleskopantenne. Vigtigere end man tror. En radio med kort, indbygget
antenne har svær ved at finde signal indendørs. Se mere under
DAB antenne. - Vandtæthed. Angives som IPX-tal. IPX4 tåler stænk, IPX6 tåler regn.
- Et fysisk hjul til lydstyrke. Nemt at betjene i mørke og med kolde
fingre.
Hvor skal den ligge?
I skabet ved hoveddøren eller sammen med det øvrige beredskab — ikke nede i en kasse i
kælderen. En nødradio, du ikke kan finde i mørke, er ikke en nødradio.
Tænd den to gange om året og lad den køre ti minutter. Det afslører døde batterier og et
sving, der har sat sig fast, mens det stadig er ligegyldigt.
Kort fortalt
- Mobilnettet falder først — radio er det, der bliver ved med at virke.
- Håndsving er den eneste kilde, der ikke afhænger af noget udefra.
- Solceller er et supplement i Danmark, ikke en løsning.
- Vælg en model med både FM og DAB+, og husk at DAB+ koster mere strøm.
- Test den to gange om året, og opbevar den, hvor du kan finde den i mørke.