Hvad er DAB+ ?

DAB-radioen med de digitale signaler buldrer derudaf. Faktisk har DAB-radioen haft så stor succes, at den allerede har udvidet sin kvalitet med den nyeste funktion DAB+. Men hvad er DAB+? Læs med her og bliv klogere på det nyeste inden for det digitale signal.

Forskellen på DAB og DAB+

DAB+ er efterfølgeren af DAB og er en ny og forbedret version. DAB+ kan sende flere radiokanaler end DAB kan. Derudover så er DAB+ den standard for digital radio, som langt de fleste europæiske lande bruger. Det betyder, at du kan tage din DAB-radio med rundt i Europa og stadig høre radio. Dansk P4 kan f.eks. kun høres med hjælp fra en DAB+-radio. En DAB+-radio kan godt tage almindelige DAB-signaler, men det fungerer ikke omvendt.

Det store gennembrud i 2014

DAB+ slog for alvor igennem i december 2014, da man valgte at udvide DAB+-sendenettet. Med det træk valgte man også, at det var DAB+, man ville satse på, og derfor blev DAB forældet. I dag føler man sig overbevist om, at DAB+ er kommet for at blive.

Hvor mange DAB-radioer er DAB+?

Når du skal på udkig efter en DAB-radio, så vil du gøre klogt i at investere i DAB+. DAB+ er nemlig så fremtidssikret, som man nu kan blive. Men hvor mange radioer er så DAB+-radioer? Det er næsten alle radioer i dag. Da man udvidede DAB+-sendenettet i 2014, vidste man også godt, at man skulle producere DAB+-radioer. Det har resulteret i, at kun meget få DAB-radioer i dag ikke er DAB+. Men tjek hellere en ekstra gang inden du køber din radio. Du skulle jo nødig gå galt i byen.

Prisen på en DAB+-radio

En pris på en DAB+-radio svinger meget. De billigste kan godt findes til en 3-400 kroner, og hvis du er heldig en smule billigere. De dyreste DAB+-radioer koster mange tusinde kroner og på den måde skiller DAB+ sig ikke ud fra så meget andet. Pris og kvalitet hænger også sammen i dette tilfælde.

Fremtiden for DAB+

Fremtiden for det digitale signal ser fornuftig ud, men den er kommet langsommere, end politikerne regnede med. Aftalen om at slukke FM blev knyttet til en betingelse: at mindst halvdelen af radiolytningen foregik digitalt. Den betingelse blev ikke opfyldt til tiden, og derfor sender FM stadig. Til gengæld er de danske DAB-net gået over til DAB+, og flere af DR’s kanaler findes kun dér. Den sikre løsning er en radio, der tager både FM og DAB+ — så er du dækket, uanset hvad der sker med FM-nettet

Konklusion

DAB+ er en udvidet, nyere og bedre version af DAB. Standarden bruges i langt de fleste europæiske lande, hvilket gør, at du kan tage din DAB-radio med ud i Europa, hvis du ønsker det. DAB+ har den fordel, at den kan tage flere kanaler end det almindelige DAB. FM-nettet er ikke lukket, og der er ikke sat nogen ny dato. Men udbygningen af DAB+ er fortsat siden, og intet tyder på, at formatet forsvinder igen. Langt de fleste DAB-radioer produceres i dag også som DAB+.

Læs også

  • Nødradio — radioen, der stadig virker, når mobilnettet er nede