Vi har gennemgået DR’s DAB radiokanaler, og det har udmøntet sig i denne guide, om deres kanaler.
Vi har sat dem op nedenfor her, med en kort beskrivelse ud for hver enkel.
P1 er en seriøs DAB kanal, med bl.a specialmagasiner om f.eks historie, erhverv, naturvidenskab eller politik, både dansk og internationalt. Der bliver sat fokus på aktualitetsprogrammer, og de griber det hele meget professionelt an.
P2 er en musikkanal for dem der elsker klassisk musik og opera. Der bliver også sendt en del koncerter, bl.a torsdagskoncerterne. Værterne sørger for at holde dig opdateret om, hvad der sker på den klassiske musikscene.
P3 spiller alt det nye musik, både dansk og internationalt. Deres målgruppe er fra 20 til 40 år. Udover at de spiller meget musik, så er der også fokus på sport, nyheder og underholdning.
P4 sender både regionalt og landsdækkende, og den er Danmarks største DAB radiokanal. De regionale udsendelser, giver dig mulighed for at komme tættere på lokalsamfundet. Der er blandet musik, underholdning og nyheder. De inddrager deres lyttere i mange af deres programmer, så der er mulighed for at bidrage til udsendelserne.
P5 spiller en del ældre musik, i mange forskellige genre, og der er nogle af de mest erfarne radioværter. Kanalen holder dig opdateret om hvad der sker i dag, og giver dig små sjove historier om fortiden.
P6 giver dig masser af musik, i stort set alle genre og historien bagved. Der er både nyt og gammelt musik, og det meste af det, er musik man ikke hører så mange andre steder.
P7 spiller popmusik, både nyt og gammelt, og de fortæller også historien bag de forskellige musiknumre. De sender også nogle lange temaer, hvor de hylder en kunstner, og fortæller hele kunstnerens historie.
P8 spiller jazz i alle afskygninger og former døgnet rundt. De sender koncerter fra hele verdenen og programmer med musikkens historie. De har også tit jazzmusikere i studiet, til interviews og historiefortælling.
DR Ramasjang og DR Ultra deler frekvens, og skiftes derfor med at sende radio.
DR Ramasjang er for de yngste på 3-7 år. De spiller børnemusik og nyt popmusik, blandet med historiefortælling, leg og læring. De giver børnene indflydelse på deres programmer og tager dem alvorligt
DR Ultra er for de lidt ældre børn på 7-12 år. De spiller mest nyt popmusik. Og de vender de fleste emner, der kan optage børn i den aldersgruppe, både det sjove og det alvorlige.
DR Mama som tager fat i mange forskellige emner, intet er for stort, og intet er for småt til dem. De spiller mest nyt popmusik, blandet med lidt forskellige hits fra andre genre.
DR sender nyheder, også fra sportens verden. Det er meningen at pladsen skal overtages af en kommerciel station, indtil da sender DR på frekvensen.
Udover alle DR’s DAB radiokanaler (se DR frekvenser her), så er der utrolig mange lokalstationer også, og der kommer hele tiden flere. Og til december, når DAB+ signalet tager over for DAB signalet, så vil der blive plads til endnu flere. FM båndet bliver også lukket ned, på et tidspunkt ude i fremtiden, hvilket er vedtaget, så der vil helt sikkert komme endnu flere DAB kanaler at vælge imellem.
Be the first to comment on "DR’s DAB radiokanaler – Guide til din DAB radio"